Bestyrelsen har den 13. september haft et møde med Borgmester Emil Blücher og Lars Würtz fra Teknisk forvaltning. Mødet formede sig som en tur rundt i foreningen med det formål at sætte fokus på vores forening og en række forskellige problemstillinger og behov for information. Det er et led i bestyrelsens interessevaretagelse for foreningen og de ting der ligger os på sinde.

Rundturen i foreningen tog 5 kvarter og fra bestyrelsen deltog Else Bastrup, Louise Helveg og Henrik Houborg.

Blandt de mange emner vi fik drøftet kan følgende fremhæves:

  1. Gener fra parkeringspladsen i form af støj, støv og det der er værre
  2. Parkeringsproblemer på udvalgte steder
  3. Planer for fjernvarme udbygning, hvornår foreligger de og hvordan støtter kommunen op om Solrød Fjernvarme
  4. Støj fra motorvejen og hvordan kommunen kan drive/deltage i mulige løsninger
  5. Opfølgning på S-togs stationen, bliver den realiseret og vil SK fastholde et pres på relevante myndigheder
  6. Opfølgning på den fortsatte drift af dag- og natbusser i området
  7. Kystsikringen og hvorfor det ligger stille på strandsiden

Vi fik nogle gode drøftelser, ligesom vi fik gjort opmærksom på en række problemstillinger, som lå beboerne på sinde. Der var selvfølgelig begrænset tilsagn til omgående handlinger på vores problemer og ønsker, men trods alt en vilje til at undersøge, hvilke handlemuligheder der var på f.eks. punkt 1, 2 og 3 samt et emne om vejvedligehold.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen