Historien
Kendskabet til området går tilbage til oldtiden. Dengang var stranden ved Trylleskoven en landtange kaldet Jærnen. Moserne hvor vi bor nu var en skøn vig kaldet Karlstrup Vig. Det siges at en Sørøver, Karf Skurfa, har haft vigen som base for sine togter.
Siden sandede vigen til, og området fik sin nuværende karakter. Omkring år 1900 bestod området af moser, hvor bønderne i oplandet havde kreaturer gående i sommerhalvåret. I 1928 blev Trylleskoven, der ejedes af Den Carlsen-Langes Legatstiftelse og hørte til VaIlø Stift, fredet ved frivillig fredning. På det tidspunkt lå der en gård, Hovgården, og et par husmandssteder i moseområdet, men efterhånden begyndte man at få øjnene op for stedets store rekreative goder og i løbet af 1940′ erne kom der gang i udstykningen af sommerhusgrunde. Efterhånden er disse overgået til helårsbebyggelse.
I 1980 blev der for området vedtaget lokalplaner, som i meget stor udstrækning tager sigte på at bevare området, som det ser ud nu. Til de fugleinteresserede og os aIle i almindelighed kan nævnes, at der findes ca. 70 forskellige fuglearter i moserne, heraf en del sjældne, ynglende arter.
Trylleskoven, inkl. parkeringspladsen, blev som nævnt fredet i 1928. I 1956 blev den vestlige del af skoven inkl. stejlepladsen fredet, og senest i 1984 blev Karlslunde-, Karlstrup- og Engstrup Moser fredet. Området indgår i Køge Bugt Skovdistrikt og forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen.
Området består af 260 parceller og er uden synderlig mulighed for udvidelse.



